Brygger Bauers Grotter

Brygger Bauers Grotter

Sankt Mathias Gade 61

8660 3040,

Book et bord

Vi ses i grotterne!

 

Bispe Grotten

Historien om

Bispe grotten

Den ældste af grotterne er Bispegrotten, som efter sigende kan dateres helt tilbage til det 11. århundrede – en tid præget af politisk uro og magtkampe i Danmark. Navnet knytter sig til biskop Eskil, den blot anden biskop i Viborgs historie, som var en central skikkelse i opførelsen af Viborg Domkirke. Ifølge fortællingen brugte han grotten som tilflugtssted, når kongens mænd kom for tæt på. Bag de murede vægge siges der endda at gemme sig en tunnel, der fører op til domkirken.

Biskop Eskil havde god grund til at søge ly i mørket under byen. Den 20. oktober 1133 blev han myrdet foran alteret af mænd, der var trængt ind i kirken. Om mordet var politisk motiveret, blev aldrig endeligt opklaret – og biskoppens rolle i magtspillet forblev lige så gådefuld som grotterne selv. 

Måske er det derfor, historien stadig lever videre i Bispegrotten, hvor man siger, at biskoppens spøgelse fra tid til anden lader sig mærke mellem de gamle hvælvinger.